Bestil en tekniker hos FanøNet Medlemsservice

Skrevet den 31.07.2024, 09:48
Bestil en tekniker hos FanøNet Medlemsservice
Vi udvider vores service fra FanøNet Medlemsservice

Som tidligere annonceret har FanøNet i juli 2024 indgået en udvidet serviceaftale med virksomheden KK Partner om service til alle vores private medlemmer og til vores erhvervsmedlemmer. KK Partner kan hjælpe dig hvis du har behov for professionel hjælp til dine internet- og TV-installationer i hjemmet eller i din virksomhed.

Med virkning fra juli 2024 kan alle medlemmer af FanøNet bestille en tekniker til internet- og TV-installationer direkte hos FanøNet Medlemsservice. Når du kontakter Medlemsservice hjælper vi dig med at vurdere dine behov og informerer dig om der er tale om service som er en del af dit abonnement eller om der eventuelt er tale om en betalingspligtig ydelse. Medlemsservice sikrer dig derefter, at en tekniker med de rette kompetencer kommer hjem til dig hvis du ønsker det.

Du behøver således ikke længere tænke på hvordan du får fat i en tekniker når du har brug for professionel teknisk hjælp. Det hjælper vi dig med som en del af dit medlemsskab af FanøNet.

Vores medlemsservice kontakter du som altid på telefon 7516 1386 eller via mail til admin@fanonet.dk

...igen en service til dig fra FanøNet!